Kære beboer Vi er klar over, at dette nyhedsbrev har været længe ventet. Bestyrelsen har haft en travl periode med mange opgaver.
Siden sidst
❄️ Den lange, hårde vinter Tusind tak til alle de beboere, der hjalp med at rydde sne. Det er virkelig dejligt at se, hvor mange der træder til og hjælper, når der er behov for det. Det bidrager til et trygt og godt fællesskab i ejendommen.
🎉 Arrangementer
Vi beklager, at vi var nødt til at aflyse fastelavn. På grund af flere dage med frost og sne op til arrangementet vurderede vi, at det ikke var forsvarligt at gennemføre. Vi håber på jeres forståelse og glæder os til at kunne afholde kommende arrangementer i bedre vejr.
☀️ Sommerfest
Sommerfesten nærmer sig og afholdes den 13.06.26. Vi håber, at så mange som muligt vil deltage. I år gør vi det lidt anderledes end de sidste to år. Temaet bliver mere picnic-inspireret, hvor alle tager et tæppe med under armen, og vi spiser samlet i hyggelige omgivelser. Som de andre år vil der selvfølgelig også være hoppeborg og slush ice til både store og små. Vi håber at se så mange som muligt – med dejligt sommerhumør 🌸
🌿 Gårdene
Vi har netop fået godkendt et tilbud, så moderniseringen af gårdene kan påbegyndes. Arbejdet forventes at starte i løbet af sommeren. Planerne inkluderer nye bord-bænkesæt, beplantning og forbedringer af fællesarealerne. I Gransangergården kommer der desuden en ny gynge samt en sandkasse til børnene. Pavillonen i Gransangergården er nu færdigmalet, og vores tømrer er i gang med at etablere et nyt gelænder ved ind- og udgangen. Vi glæder os til at se de nye forbedringer tage form over sommeren.
🏢 Opgange
De sidste opgange på Gransangervej er ved at være færdiggjort. Herefter påbegyndes renoveringen af de sidste fem opgange på Skovduestien, og det forventes afsluttet i løbet af året. Når arbejdet på Skovduestien er færdigt, vil alle opgange være renoveret.
☀️ Sommer og fællesarealer
Sommeren nærmer sig, og det betyder, at både børn og voksne i højere grad benytter gårdene. Vi vil derfor gerne minde om at:
· Rydde op efter jer selv og jeres børn
· Undlad at efterlade affald og benytte gerne vores fælles skraldespande. Tøm skraldespandsposerne, hvis de er fyldte (der ligger ekstra poser klar)
· Lade sandlegetøj blive i sandkassen, så gårdmændene kan komme til at slå græs.
· Stil cykler og legetøj langs mure eller til siden, så adgangsveje holdes frie
Små hensyn gør en stor forskel for alle.
👥 Beboermøde og bestyrelse
Tak til alle, der deltog i det seneste beboermøde. Vi byder velkommen til vores nye medlem, Stine Kjær, som mange allerede kender fra tidligere bestyrelsesarbejde. Den nuværende beboerrepræsentation består af: Søren, Line, Parinaz, Laurije og Stine. Suppleanter: Rune og Søren.
📌 Fonden og administration
Vi får ny administration og siger farvel og tak til DEAS pr. 1. januar 2027. Samtidig byder vi UBS Bolig A/S velkommen som ny administrator. Cora fortsætter i fonden frem til den 17. november 2026, hvorefter Parinaz overtager fondsposten fra den 18.11.2026.
Hilsen fra ejendomskontoret
📦 Pap Vi vil meget gerne bede jer om at folde jeres pap sammen, så det ikke fylder unødigt i containerne. På den måde undgår vi ekstra udgifter til hyppigere tømning.
📮 Postkasser Husk venligst at tømme jeres postkasser, så de ikke bliver overfyldte, og så vigtige meddelelser ikke overses.
Har du spørgsmål, input eller forslag, er du altid velkommen til at kontakte beboerrepræsentationen.
Mail: F.v.forening@gmail.com Hjemmeside: www.fonden-fugleveanget.dk
Med venlig hilsen Beboerrepræsentation